Fri fragt v/køb over 499 dkk 15 dages returret Levering 1-3 hverdage Gratis afhentning på klinik

Tilbehør til hunde

VetPlanet forhandler tilbehør og udstyr til hunde. Hunde fortjener det bedste, og derfor forhandler vi et bredt udvalg af hundetilbehør til hunde i alle størrelser. Vi har alt lige fra lygter og reflekser til hunde til hundeseler og hundekurve og meget andet. Se vores store udvalg af tilbehør til hunde her på siden.

45 produkter

Tilbehør til hunde

Det kræver det helt rette udstyr at være hundeejer. Hunden skal nemlig ikke bare fodres og aes, men også passes, plejes og stimuleres gennem leg. Derfor skal du sørge for, at du har alt, du skal bruge af tilbehør og legetøj til din hund.  

Hos VetPlanet finder du et stort udvalg af forskelligt tilbehør til hunde af alle racer og størrelser. Alle vores produkter er nøje udvalgte af vores egne dyrlæger med mere end 30 års erfaring. Du er derfor sikker på at gøre en god og tryg handel, når du køber tilbehør til din hund hos os.

Pelspleje og børster

Som hundeejer kommer du ikke uden om at børste pels og klippe negle på din logrende ven. Alle hunde kræver pelspleje, men der er stor forskel på, hvor ofte du skal finde børsten frem alt efter race og pelstype. For at holde pelsen flot og sund bør hunde med kort, glat pels børstes mindst en gang om ugen, mens hunde med kort, ru pels gerne skal børstes flere gange om ugen. Hunde med lang pels, uanset om den er glat eller krøllet, bør ligeledes børstes flere gange om ugen for at holde pelsen fri for filter. Desuden skal din hunds negle klippes regelmæssigt efter behov. Igen er der stor forskel på, hvor ofte du skal finde neglesaksen frem, men som hovedregel må neglene ikke røre jorden, når hunden står stille.

Hundelegetøj

Alle hunde uanset størrelse og alder elsker at lege og være aktive. Leg er enormt vigtigt for hundes fysik og indlæring samtidig med, at det er en god måde at få brændt en masse energi af på. Det er en god ide, at du af og til indgår i legen. Når du leger med din hund, lærer den nemlig social interaktion, og du skaber også en større tilknytning til den.

Når i leger, kan i med fordel inddrage hundelegetøj. Legetøj til hunde fås i mange forskellige farver og sjove varianter, og det kan derfor være svært at vælge det helt rigtige. Her bør du overveje hundens alder og temperament. Nogle hunde kan godt lide legetøj, som eksempelvis piver, mens andre elsker et godt stykke tyggelegetøj – det er bare at prøve jer frem.

Hundelygter og reflekser

Når du går tur med din hund, er det vigtigt at sørge for, at i bliver set i trafikken – særligt i vinterhalvåret, hvor der er mørkt de fleste timer i døgnet. Det er en god ide at anskaffe reflekser eller hundelygter, som lyser jer op i mørket, selv hvis i normalvis ikke går tur langs trafikerede veje. Med hundelygter eller reflekser er det ikke blot nemmere for billister at spotte jer, men også for cyklister og andre fodgængere. Hundelygter fås i mange spændende og sjove farver, så udover at skabe større sikkerhed kan de være med til at gøre turen mere festlig. Vælger du en hundelygte frem for reflekser, er det en rigtig god ide at sikre, at den er let og vandtæt.

Køb tilbehør til din hund hos VetPlanet

Det kræver meget ansvar at have en hund. Til gengæld giver det også enormt mange glæder, blandt andet når i går ture eller leger sammen. Hos VetPlanet finder du altid et stort udvalg af tilbehør til hunde i høj kvalitet, og du kan gøre en rigtig god handel. Vi har mere end 30 års erfaring i dyrlægebranchen, og vi sidder altid klar til at rådgive og vejlede dig i valg af tilbehør til netop din hund. Du er til enhver tid meget velkommen til at ringe til os på tlf. 70 16 01 01 eller benytte vores kontaktformular.

I vores store hundeleksikon kan du desuden blive meget klogere på hundes trivsel samt mentale og fysiske helbred.