Fri fragt v/køb over 499 dkk 15 dages returret Levering 1-3 hverdage Gratis afhentning på klinik

Kattemad og diæter

Server det bedste kattemad for din kat. Her på siden tilbyder vi det bedste kattefoder af høj kvalitet, som giver næring til din kat. Vi har kattemad til killinger, voksne katte og seniorkatte - og der er noget for enhver smag. Vælg mellem vådfoder eller tørkost, der ikke kun imødekommer den kræsne kat, men er særligt udviklet til at bevare din kats sundhed. Alt vores foder er særligt udvalgt af Vetplanets dyrlæger, der har +30 års erfaring med familiens firbenede venner.

48 produkter

Stort udvalg af kattemad

Vil du gerne sikre din søde kats helbred og velvære, kan du forkæle den med sunde, velsmagende måltider. Når du skal vælge kattemad til din kat, bør du først og fremmest kigge efter kattemad, som passer til kattens alder. Er din kat under et år, skal du gå efter killingefoder, mens katte over 8 år har behov for seniorfoder. Desuden bør du vælge kattemad, der passer til netop din kats behov. Er den for eksempel overvægtig, finder du slankefoder til katte, som indeholder mindre fedt og færre kalorier end almindeligt voksenfoder. Lider den af foderallergi, finder du også et stort udvalg af allergivenligt kattemad. Der findes efterhånden enormt meget forskelligt kattemad, og det kan derfor godt være svært at vælge det helt rigtige. 

Hos VetPlanet finder du et stort udvalg af kvalitetsfoder til katte fra anerkendte mærker såsom, SPECIFIC og VetPro. Alle vores produkter er nøje udvalgte og anbefalede af vores egne dyrlæger med mere end 30 års erfaring.

 

Vælg det rette foder til din kat

At fodre din kat korrekt er afgørende for at sikre dens sundhed og velvære på længere sigt. En afbalanceret diæt, der passer til din kats alder, størrelse, aktivitetsniveau og sundhedstilstand, kan gøre en markant forskel i dens livskvalitet. Her er nogle overordnede anbefalinger til fodring af din kat. Husk at søge vejledning hos din dyrlæge, hvis du er i tvivl om, hvilket foder du skal vælge til din kat. Du er også velkommen til at kontakte Vetplanets dyrlæger for nærmere rådgivning.

Forstå din kats basale næringsbehov
Katte er kødædere, hvilket betyder, at de har brug for en kost, der er rig på animalske proteiner. Kattemad skal have et højt proteinindhold, mindst 14%, moderat fedt og minimalt med kulhydrater. Sørg for at vælge mad, der opfylder de ernæringsmæssige profiler for katte, og vær opmærksom på de specifikke behov i forskellige livsfaser – killing, voksen og senior.

Juster fodermængden til kattens behov
Det er afgørende at justere mængden af foder efter din kats størrelse, alder og aktivitetsniveau for at undgå overvægt eller underernæring. Brug fodringstabellen, som er angivet på kattemaden, som en vejledende start, men tilpas mængden for at opretholde din kats ideelle kropsvægt. Overvægtige katte kan have brug for en kaloriefattig diæt, mens aktive eller gravide katte kan kræve mere energirig mad.

Skift foder gradvist for at undgå fordøjelsesproblemer
Når du skifter din kats foder, er det vigtigt at gøre det gradvist over en periode på 7-10 dage. Dette hjælper med at undgå fordøjelsesproblemer og giver din kat tid til at tilpasse sig det nye foder. Start med at blande en lille mængde af det nye foder med det gamle og øg gradvist andelen af det nye foder.

Vær opmærksom på specielle diætbehov hos din kat
Nogle katte har specielle ernæringsmæssige behov på grund af helbredstilstande som nyresygdom, diabetes eller allergier. I sådanne tilfælde kan veterinærspecifikke diæter eller specialformuleret foder være nødvendige. Konsulter altid en dyrlæge for at vælge det bedste foder til disse specifikke behov.

Du kan læse mere om dyrlægerens anbefalinger vedr. fodring af voksne katte i Vetplanets leksikon.

Vælg den rette fodertype til din kat

Tørfoder:Tørfoder:Tørfoder er bekvemt og kan bidrage til din kats tandhygiejne, men det er vigtigt at du sikrer, at foderet leverer alle de nødvendige næringsstoffer. Vælg derfor tørfoder i høj kvalitet, der har en god kilde til protein. I vores udvalg af tørfoder til din kat, finder du blandt andet Specific FQD-F Atlantic Sardine og Virbac HPM Adult Neutered Cat, som er nogle af vores bestsellere.

Vådfoder: En tydelig forskel på tørfoder og vådfoder er forskelligt vandindhold. Vandindholdet i tørfoderet kun er på 3 til 12 procent, hvilket betyder at det kan holde sig længere end vådfoder, der har et vandindhold på mellem 60 og 84 procent. Det kan være en fordel for katte, der ikke drikker så meget eller af forskellige årsager har svært ved at tygge tørfoder. Vådfoder kan også være mere tiltalende for kræsne katte og er ofte rigere på protein. I vores udvalg af vådfoder til din kat, finder du blandt andet Specific FIW DIGESTIVE SUPPORT og Specific FXW ADULT, som din kat vil elske.

 

Kattemad til katte i alle aldre 

Kattefoder indeholder en sammensætning af blandt andet protein, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Katte er især afhængige af protein, der stammer fra kød, da de ikke selv danner vigtige proteinstoffer. Mængden af næring i kattemad varierer utroligt meget, da katte har meget forskellige næringsbehov alt efter hvilket livstrin, de befinder sig på. For eksempel har killinger brug for mere protein end voksne katte. Det er derfor vigtigt at vælge det korrekte kattemad til din kats alder. 

Killingefoder

Killinger vokser utroligt hurtigt. Derfor har de behov for kattemad, der indeholder den optimale næring og understøtter kroppens naturlige udvikling og vækst. Killingefoder indeholder en helt særlig sammensætning af protein, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Det anbefales, at du anvender killingefoder, indtil din killing er cirka 90% færdigudviklet. Det er som regel, når killingen er et sted mellem 6 og 12 måneder alt efter størrelse og race. 

Voksenfoder

Når din kat er mellem 6 og 12 måneder, begynder dens madbehov at ændre sig i takt med at kroppen bliver færdigudviklet. Voksne katte har ikke brug for lige så meget energi som killinger. Katte, som er steriliserede eller kastrerede, har desuden tendens til overvægt. Derfor er det nødvendigt, at din voksne kat får sundt og nærende voksenfoder, der passer til dens behov, samt at du følger foderanvisningen på pakken, således at den ikke spiser for meget. 

Seniorfoder

Katte betegnes som seniorer, når de når en alder på omkring 7-8 år. Når din kat når denne alder, ændrer dens madbehov sig igen, og den har nu bedst af at spise seniorfoder. Seniorfoder til katte tager nemlig højde for kattens høje alder og helbred, og det indeholder blandt andet letfordøjeligt protein, en justeret fedtmængde, flere fibre og en justeret mængde af vitaminer og mineraler. Det er alt sammen med til at sikre kattens velvære og styrke immunforsvaret. Du finder et stort udvalg af seniorfoder til katte her. 

 

Køb kattemad i høj kvalitet hos VetPlanet

Hos VetPlanet finder du et stort udvalg af velsmagende kattemad til katte i alle aldre samt katte med behov for en særlig diæt heriblandt slankefoder, allergivenligt foder og led diæter.Desuden finder du både kosttilskud og plejemidler til din kat hos os. Alle produkterne i vores store sortiment til katte er nøje udvalgte med henblik på kvalitet. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 70 16 01 01 eller gennem vores kontaktformular. Vi sidder altid klar til at hjælpe og vejlede, så du er sikret det helt rette kattemad til din kat.