Fri fragt v/køb over 499 dkk 15 dages returret Levering 1-3 hverdage Gratis afhentning på klinik

Steriliseret & kastreret

Speciallavet foder til steriliserede og kastrerede katte kan have flere fordele i forhold til almindeligt kattefoder. Når katte bliver neutraliseret (kastreret eller steriliseret), ændrer deres hormonbalance sig, hvilket kan påvirke deres stofskifte, appetit og give risiko for visse sundhedsproblemer.
Hos Vetplanet går vi op i din kats helbred. Derfor har vi et bredt udvalg af kvalitetsfoder, hvor opskriften er særligt tilpasset steriliserede og kastrerede katte.

8 produkter

Kvalitetsfoder til steriliserede og kastrerede katte

Mange får deres killinger steriliseret, når de er mellem 6 og 10 måneder gamle. Før en killing kan blive steriliseret, skal den være kønsmoden. Der er flere fordele ved at sterilisere sin kat, blandt andet undgås uønsket drægtighed og risikoen for livmoderbetændelse og kræft bliver minimeret. 

Ændringer i appetit og adfærd efter sterilisering kan forekomme. Mange steriliserede katte strejfer mindre og får en øget appetit, hvilket kan medføre vægtstigning og i værste fald sukkersyge. Fordi de også ofte drikker og tisser mindre, er steriliserede og kastrerede katte også disponeret for urinvejsinfektioner. Efter din kat er blevet steriliseret er det vigtigt at holde øje med foderets kvalitet, når du som katteejer, skal sikre en fortsat sund og glad kat. 

Vores leverandører af kvalitetsfoder til steriliserede og kastrerede katte har produceret foder, der tager særligt højde for disse behov. Din kat fortjener det bedste.

Blandt vores leverandører af kvalitetsfoder til neutraliserede katte finder du:
Virbac
Specific
VetPro

Gå på opdagelse i vores gode udvalg af kattemad, særligt udviklet til steriliserede og kastrerede katte, så din kat får det bedste (og lækreste) kvalitetsfoder.

Pas på vægten efter en sterilisering

Mange steriliserede katte er disponeret for overvægt på grund af den øgede appetit og mindre behov for bevægelse. En god appetit er normalt et sundhedstegn blandt dyr, men fordi neutraliserede katte ikke strejfer i samme grad, som ikke-neutraliserede katte, kan de risikere at vægten stiger markant, hvilket kan føre til sukkersyge hos katten.

Vores specialfoder indeholder ingredienser, der fremmer en følelse af mæthed og hjælper med at kontrollere appetitten. Med det rette foder kan du bidrage til at din kat opretholder en sund vægt.

Overhold ernæringsmæssige krav efter kastrering

I vores udvalg finder du mærker, der har øget fokus på at overholde de ernæringsmæssige krav til din kat. Her får du 5 tips til, hvordan du sørger for at din kat får den rette næringsfulde kost efter sterilisering.  

  1. Kaloriekontrol. Efter kastration eller sterilisation falder kattens stofskifte, og den har brug for færre kalorier for at opretholde en sund vægt. Det er vigtigt at vælge et foder, der er formuleret til steriliserede eller kastrerede katte, da det normalt indeholder færre kalorier pr. portion. Følg foderproducentens anbefalinger for mængden af foder, der skal gives dagligt, for at undgå overvægt.

  2. Proteinkvalitet. Sørg for, at foderet indeholder en passende mængde højkvalitetsprotein. Protein er afgørende for katte, og det hjælper med at bevare muskelmasse og opretholde en sund kropsvægt.

  3. Fedtindhold. Fedtindholdet i kattens kost bør også kontrolleres nøje. Specialfoder til steriliserede katte indeholder normalt en moderat mængde fedt for at forhindre vægtøgning.

  4. Fiberindhold. Fiber kan hjælpe med at regulere fordøjelsen og opretholde en sund vægt. Det er vigtigt at vælge et foder, der indeholder passende mængder fiber for at hjælpe med mæthed og fordøjelse.

  5. Dyrlægens vejledning. Det bedste råd, du kan få, er fra din dyrlæge. Din dyrlæge kan evaluere din kat og give dig specifikke anbefalinger til kost og pleje baseret på din kats individuelle behov og sundhedstilstand. Du kan læse mere om, hvad 

Du kan læse meget mere om, hvad dyrlægerne hos Vetplanet siger om sterilisering ved at klikke her. 

Hos Vetplanet går vi op i din kats sundhed

Katte kan leve op til 18 år og hos Vetplanet, ønsker vi at bidrage til din kats gode helbred. Vores dygtige dyrlægeteam har nøje udvalgt Vetplanets foder, kosttilskud og diæter, så du er sikret god kvalitet til din kat. Når du køber kattemad hos os, kan du være sikret at det er kattemad, der er anbefalet af erfarne dyrlæger fra Vetplanets egen klinik. Hvis du er i tvivl om, hvilket foder der er det rette til netop din kat, skal du være velkommen til at kontakte os.