Fri fragt v/køb over 499 dkk 15 dages returret Levering 1-3 hverdage Gratis afhentning på klinik

Kan min hund tåle chokolade?

Indholdsfortegnelse

Hunde elsker chokolade, og kan hurtigt spise store mængder. Desværre tåler hunde ikke chokolade ret godt, og de bliver hurtigt forgiftede, selv efter at have indtaget små mængder. Chokoladeforgiftning er faktisk den hyppigste form for forgiftning hos hund. 

Kan min hund tåle chokolade?

Din hund kan ikke tåle chokolade. Desværre. Og det kan være svært ikke at lade hunden smage de søde sager, da de fleste hunde elsker chokolade. Faktisk er chokoladeforgiftning den hyppigste form for forgiftning hos hund. Desværre tåler hunde ikke chokoladen ret godt, og de bliver hurtigt forgiftede, selv efter at have indtaget små mængder.

 

Hvilken gift er i chokolade?

Chokolade produceres af ristede cacaobønner fra planten Theobroma Cacao og indeholder stoffet theobromin. Theobromin kan være giftigt for både hund og kat. Når mennesker spiser chokolade, optager vi også theobromin, men vi udskiller det ret hurtigt fra kroppen igen. Derfor ses chokoladeforgiftning sjældent hos mennesker.
Hunde og katte udskiller theobromin meget langsomt, og stoffet ophobes derved i kroppen og giver forgiftningssymptomer. Først påvirkes centralnervesystemet, men også hjerte- og karsystemet, respirationssystemet og urinvejssystemet påvirkes.

 

Hvilke forgiftningssymptomer får min hund ved chokoladeforgiftning?

De første symptomer for chokoladeforgiftning er normalt opkast evt. med blod, øget drikkelyst og hyppig urinering. Desuden kan din hund begynde at ryste, stønne, få hurtig hjerterytme, ukoordinerede bevægelser og spjætten.

De fleste symptomer begynder 2-24 timer efter indtagelsen af chokoladen, og da theobrominen nedbrydes langsomt hos hund, kan det tage op til 3 dage, inden symptomerne forsvinder.

 

Hvor meget chokolade skal min hund spise for at blive forgiftet?

Indholdet af theobromin afhænger af hvilken chokoladetype din hund har spist. Men der skal ret små mængder til at give forgiftning.

  • Mælkechokolade indeholder ca. 2 mg theobromin pr. gram
  • Kakao og mørk chokolade indeholder ca. 10-15 mg theobromin pr. gram
  • Kogechokolade indeholder ca. 15 mg theobromin pr. gram

Hos hund er den dødelige dosis 100-200 mg theobromin pr. kg legemsvægt.

Det vil for eksempel sige, at 135 gr. mørk chokolade kan være en dødelig dosis for en hund på 20 kg.

 

Kan man behandle chokoladeforgiftning?

Der findes desværre ingen modgift mod theobromin, så dyrlægen vil give ”støttende” behandling og herved mildne symptomerne. Der gives f.eks. væskedrop, beroligende og kvalmedæmpende medicin.

 

VetPlanets dyrlæger anbefaler