Hund
Hundegodbidder
Forkæl din hund med velsmagende og lækre godbidder til hunde. Hundegodbidder er ikke kun belønning. VetPlanet dyrlægerne har udvalgt hundegodbidder, som er særligt gode til hunde med tandsten, allergi, ledproblemer eller hunde med behov for vægttab. Hos VetPlanet finder du også tyggeben til hunde.
Godbidder til hunde
Godbidder til hunde bruges både som belønning, for at vise hunden kærlighed eller blot som en lækker snack. Det er ikke lige meget hvilke godbidder, du giver din hund. Selvom det er fristende at forkæle din søde vovse med en frikadelle fra middagsbordet eller en klat leverpostej, kan det være en dårlig ide. Menneskemad indeholder ofte masser af fedt og kalorier, og det kan gøre, at din hund ender med lidt for meget sul på kroppen. Der er desuden mange madvarer, hunde ikke kan tåle. Du ved måske, at chokolade kan være en livsfarlig fristelse for din pelsede ven, men der er mange andre ingredienser, du nok ofte bruger i dit køkken, som kan gøre din hund alvorligt syg. Derfor er det bedst ikke at dele resterne af aftensmaden med hunden – eller i det mindste gemme medisterpølsen til en helt særlig anledning. I stedet kan du se dig om efter sunde, velsmagende hundegodbidder.
Du finder et stort udvalg af sunde hundegodbidder i høj kvalitet fra kendte mærker heriblandt Virbac og Specific hos VetPlanet. Når du køber godbidder til din hund hos os, gør du en god og ikke mindst tryg handel. Alle vores produkter inklusiv vores velsmagende hundegodbidder er både udvalgt og anbefalet af vores egne dyrlæger med over 30 års erfaring.
Brug hundegodbidder til belønning
I forbindelse med hundetræning, hvor din hund lærer at give pote, komme når du kalder, gå pænt i snor og sætte sig på kommando, er belønning et vigtigt element. Typisk starter hundetræning, når din hund er omkring 3 måneder gammel og stopper, når hunden har lært god opførsel. Belønning kan bestå af ros og legetøj, dog er godbidder nok det mest populære valg. Godbidderne giver du til hunden med det samme, når den har gjort noget rigtigt. Din vovse bliver mere motiveret, når den ved, at der er en lækker godbid i sigte, derfor er der større chance for, at den gør det, du gerne vil have den til.
Selvom din hund for længst er færdig med hundetræning, er der ingen grund til at gemme godbidderne væk. Du kan belønne din hund ved mange forskellige lejligheder, for eksempel når den gør noget, du godt kan lide, uden du behøver sige det, eller når den kommer, uden du behøver at kalde. Du kan selvfølgelig også give din hund en lækker godbid, bare fordi du har lyst – så længe godbidderne ikke tager overhånd. For mange godbidder er nemlig ikke sundt for din hund, da den risikerer at spise flere kalorier, end den forbrænder.
Hundegodbidder til forskellige problemer
Udvalget af godbidder til hunde er efterhånden enormt stort. Der kommer hele tiden flere og flere nye varianter til, og det kan være svært at finde de godbidder, der egner sig bedst til din firbenede legekammerat. Hvis din hund døjer med helbredsmæssige udfordringer som for eksempel overvægt, allergi eller tilbagevendende tandsten, er det et god sted at starte. Du finder nemlig et stort udvalg af hundegodbidder, der er specielt udviklede til at hjælpe din hund med forskellige, sundhedsmæssige problemer. Dertil finder du også kornfrie hundegodbidder, som indeholder masser af kød samt naturlige ingredienser, og som kan nydes af alle hunde.
Godbidder til allergiramte hunde
Hvis din hund lider af allergi, er du måske allerede bekendt med udvalget af allergivenligt hundefoder. Når din hund har allergi, er det nemlig utroligt vigtigt, at du er opmærksom på, hvad dens foder indeholder, således at den ikke spiser noget, den ikke kan tåle. Ud over allergivenligt hundefoder finder du et stort udvalg af allergivenlige godbidder til hunde. Ligesom med allergivenligt hundefoder kan allergivenlige hundegodbidder både anvendes til hunde, der lider af foderallergi, hunde der lider af allergi over for luftbårne partikler såsom pollen samt hunde, der døjer med hudproblemer og hårtab. Allergivenlige hundegodbidder er ofte lavet på hydroliseret protein, hvilket betyder, at proteinerne i godbidderne er så små, at hundens krop ikke genkender det, den er allergisk over for. Derudover indeholder mange allergivenlige hundegodbidder naturlige olier og fedtstoffer, som blandt andet lindrer kløe og hjælper til at opretholde en sund hudbarriere.
Godbidder til overvægtige hunde
Selvom din hund døjer med overvægt og måske er på en slankende diæt, skal den selvfølgelig stadig belønnes og forkæles i ny og næ. Heldigvis findes der masser af kaloriefattige hundegodbidder, så du kan forkæle din hund med god samvittighed. Kaloriefattige hundegodbidder indeholder langt færre kalorier end almindelige godbidder, og de ideholder desuden mindre fedt. De indeholder dog stadig en masse gode, sunde næringsstoffer, så de kan både hjælpe din hund med at smide de overflødige kilo, der har gemt sig under pelsen samt holde vægten ved lige efterfølgende.
Hundegodbidder mod tandsten
Rigtig mange hunde har problemer med tandsten. Tandsten kan medføre tandkødsbetændelse samt andre ubehagelige og smertefulde gener hos hunden. Derfor er det vigtigt, at du hjælper din hund med at forebygge dannelsen af tandsten. Ud over at fodre hunden med en særlig tanddiæt kan du med fordel forkæle din hund med godbidder mod tandsten. Disse godbidder hjælper med at rense din hunds tænder og modvirker dannelsen af plak og tandsten samtidig med, at den får en velfortjent belønning.
Køb godbidder til hunde hos VetPlanet
Markedet for hundefoder og hundegodbidder vokser hele tiden, og med mange forskellige produkter at vælge mellem kan det være svært at finde de rette, sunde, velsmagende godbidder, der passer til din hunds behov. Hos VetPlanet finder du et stort udvalg af hundegodbidder i høj kvalitet fyldt med gode, sunde ingredienser og næringsstoffer. Vi har mere end 30 års erfaring i dyrlægebranchen, og vi forhandler kun produkter, vi selv anbefaler. Hvis du har brug for hjælp til at finde de helt rigtige godbidder til din hund, eller du har spørgsmål til andre produkter i vores store sortiment, er du meget velkommen til at kontakte os. Det gør du ved at ringe på tlf. 70 16 01 01 eller skrive til os gennem vores kontaktformular. Du kan desuden blive meget klogere på din hunds helbred og trivsel i vores store hundeleksikon.