Fri fragt v/køb over 499 dkk 15 dages returret Levering 1-3 hverdage Gratis afhentning på klinik

Allergi- og huddiæter

Allergivenligt hundefoder er nødvendigt til hunde med foderallergi, hudallergi eller anden form for sensitivitet. Når du skal vælge allergifoder til din hund, er det vigtigt, at du får valgt den rigtige hundefoder, som tager højde for lige netop det, din hund ikke kan tåle. Du er altid meget velkommen til at spørge VetPlanet dyrlægerne til råds.

9 produkter

Allergivenligt hundefoder

Døjer dit pelsede familiemedlem med irriterede poter, hårtab, røde plamager og udslæt på kroppen, kan det meget vel være, at den lider af allergi. Allergi blandt hunde er efterhånden meget udbredt – ja faktisk lider omkring 15 % af alle voksne hunde af allergiproblemer. Allergi er en kronisk sygdom, som kan ramme alle hunde uanset alder og race, og det er en irriterende og i nogle tilfælde smertefuld sygdom, som kræver handling. Selvom der endnu ikke findes et mirakelmiddel, der kurerer allergi hos hunde, findes der heldigvis masser af pleje- og foderprodukter, der er udviklet til at lindre allergiforårsagede symptomer heriblandt allergivenligt hundefoder.

Hos VetPlanet finder du et stort udvalg af velsmagende, allergivenligt hundefoder fra anerkendte kvalitetsmærker heriblandt Virbac og Specific. Når du køber hundefoder hos VetPlanet, gør du både en god og tryg handel. Alle vores produkter er nemlig særligt udvalgte af vores egne dyrlæger med over 30 års erfaring.

Hvorfor får din hund allergi?

Allergi opstår, når kroppens immunforsvar reagerer alt for kraftigt på stimuli, som den burde kunne tåle. Det kan eksempelvis være pollen, støvmider eller bestemte ingredienser i foder. Når immunforsvaret går til angreb på disse harmløse stimuli, udløser det en allergisk reaktion. De mest almindelige allergier blandt hunde er foderallergi, luftbårne partikler såsom pollen og loppeallergi. Nogle hunde kan også udvikle kontaktallergi. Allergi hos hunde er ofte genetisk prædisponeret, hvilket betyder, at hunde, hvis forældre lider af allergi, er mere tilbøjelige til selv at udvikle allergi. Som regel vil hunden først udvise allergiske symptomer, når den er mellem 1-3 år, dog kan problemet sagtens opstå både tidligere og senere i livet.

De mest almindelige årsager til, at hunde får allergi

Miljømæssige allergener
Pollen: Ligesom mennesker kan hunde udvikle allergier over for pollen fra træer, græs og ukrudt.
Skimmelsvampe: Skimmelsporer i miljøet kan også forårsage allergiske reaktioner.
Støv og støvmider: Disse er almindelige årsager til allergi både hos mennesker og dyr.

Fødevareallergier
Nogle hunde udvikler allergier over for specifikke ingredienser i deres fødevarer, såsom oksekød, kylling, mælk, æg, majs, hvede eller soja.
Symptomerne kan omfatte hudproblemer (som kløe og rødme) samt mave-tarmproblemer.

Loppeallergi
Nogle hunde er meget følsomme over for loppebid og kan udvikle en allergisk reaktion på loppens spyt. Dette kaldes loppeallergi og er en meget almindelig årsag til allergiske reaktioner hos hunde.

Kontaktallergier
Kontakt med visse materialer såsom plastik, gummi, visse shampooer eller tæpper kan forårsage allergiske reaktioner hos nogle hunde.

Genetisk disposition
Nogle hunderacer er mere tilbøjelige til at udvikle allergier end andre. Disse genetiske tendenser kan gøre dem mere følsomme over for visse allergener.

Symptomer på allergi hos hunde

Allergi hos hunde viser sig i form af mange forskellige symptomer, og symptomerne varierer alt efter, hvad din hund er allergisk over for. De hyppigste tegn på allergi, som du bør være opmærksom på, er hårtab, udslæt og kløe ved poter, hoved, armhuler og lyske. Hvis din hund lider af foderallergi, viser det sig dog tit i form af dårlig mave, opkast og kløe. Lider den af allergi over for luftbårne partikler, kan det vise sig i form af røde øjne som løber i vand, en næse der løber samt kløe og udslæt. I nogle tilfælde kan tilbagevendende øreproblemer også være forårsaget af allergi.

Behandling mod allergi

Allergi er en kronisk lidelse, som både du og din hund må lære at leve med. Der er dog rigtig mange ting, du kan gøre for at lindre symptomerne hos din firbenede ven. Hvis du ved, hvad det er, din hund er allergisk over for, kan du så vidt muligt forsøge at holde hunden væk fra det. Det kan være lettere sagt end gjort – især hvis din hund lider af allergi over for luftbårne partikler såsom husstøvmider, svampesporer eller pollen, da disse allergener kan være svære at undgå. I pollensæsonen kan du med fordel lufte hunden tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor der ofte er færrest pollen i luften samt undgå steder med nyslået græs. Det kan også hjælpe at holde dit hjem rent og sørge for at lufte godt ud. Du kan desuden overveje at anskaffe et pollenfilter til dit ventilationsanlæg. Lider din hund i stedet af foderallergi, skal du undgå foder med de ingredienser, din hund ikke kan tåle. Når din hund døjer med udslæt og kløe, bør du sørge for så vidt muligt at holde dens hud, poter og øre tørre og rene for at mindske risikoen for infektion. Der findes mange forskellige, allergivenlige plejemidler til hunde heriblandt medicinsk hundeshampoo, der er specielt udviklet til hunde med allergi. Derudover bør du vælge det rette foder til din hund. Allergivenligt hundefoder kan med fordel både anvendes af hunde lider af foderallergi samt hunde med hudproblemer, der er forårsaget af kløe og udslæt.

Vælg det rette, allergivenlige hundefoder

Når din hund har allergi, er det en god ide at skifte til allergivenligt hundefoder. Allergivenligt foder kan både anvendes til hunde med foderallergi, sart mave og fordøjelsesproblemer samt hunde med hudproblemer såsom kløe, udslæt og hårtab. Ofte består allergivenligt hundefoder af hydroliseret protein, hvilket betyder, at proteinerne i foderet er skåret i så små stykker, at hundens krop ikke er stand til at genkende det, den er allergisk over for. Derfor vil hunden ikke få en allergisk reaktion af foderet. Hvis din vovse er allergisk over for en bestemt ingrediens såsom kød fra et bestemt dyr, bør du undgå foder, hvor ingrediensen indgår for eksempel ved at købe foder, der kun indeholder en proteinkilde. Derudover har allergivenligt hundefoder ofte et højt indhold af sunde fedtstoffer som omega-3 og omega-6, hvilket er særligt godt til hunde, der lider af udslæt og kløe samt hunde med sart og sensitiv hud. Disse olier hjælper nemlig med at opretholde en sund hudbarriere samtidig med, at de har en anti-inflammatorisk virkning. Omega-3 og omega-6 fås også i kosttilskud til hunde. Dertil indeholder allergivenligt hundefoder alle de vigtige næringsstoffer, vitaminer og mineraler din hund har brug for for at leve et sundt og aktivt liv.

Køb allergivenlig hundefoder hos VetPlanet

Hvis din hund udviser tegn på allergi, er det en god ide, at du opsøger en dyrlæge, som ved hjælp af blandt andet celleskrab, blodprøve eller eliminationstest kan hjælpe med at finde ud af, hvad din hund er allergisk over for. Er din hund ramt af allergi, er det vigtigt, at den får det rette, allergivenlige hundefoder. Hos VetPlanet finder du et stort udvalg af allergivenligt hundefoder i høj kvalitet fra anerkendte mærker.

Allergivenlig hundefoder – Vetplanets dyrlæger anbefaler

TØRFODER

Til hunde med mave/tarmproblemer: Virbac HPM Dog A1 – Allergy Hypoallergy
Virbac HPM Dog a1 er udviklet af medicinalvirksomheden Virbac ig er et specielt udviklet til hunde med foderintolerance og sensitiv mave og tarm. Foderet er både til voksne og ældre hunde.

Til hunde med hudproblemer og hårtab: Virbac HPM Dog D1 - Dermatology Support
Virbac HPM Dog D1 er særligt udviklet til hunde med hudproblemer og hårtab. Det høje indhold af linosyre hjælper med at reducere skælproduktion og med et højt indhold af animalsk protein, skabes de bedste forhold for din hunds hud og gendannelse af pels.

VÅDFODER

Til hunde med nedsat fordøjelse: Specific CDW FOOD ALLERGEN 6 X 300 g
Det allergivenlige vådfoder fra Specific er lavet med letfordøjelige ingredienser, som blidt sætter gang i din hunds fordøjelse. Vådfoderet er særligt udviklet til voksne hunde med foderallergi.

Til hunde med hudallergi: Specific COW-HY Allergy 6 x 300 G
Specific COW-HY Allergy er vådfoder til hunde, der er udfordret af foderintolerance eller hudallergi. Vådfoderet er let at fordøje og er derfor også god til hunde, der døjer med diarré.

Med mere end 30 års erfaring i dyrlægebranchen ved vi, hvad der skal til for at give din allergiramte hund de bedste vilkår, og vi forhandler udelukkende produkter, vi selv står inde for. Foruden allergivenligt hundefoder forhandler vi også allergivenlige godbidder. Hvis du har spørgsmål til vores produkter eller brug for vejledning til at finde det rette foder til din bedste ven, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 70 16 01 01 eller gennem vores kontaktformular. Du kan desuden læse meget mere om allergi hos hunde her.