Fri fragt v/køb over 499 dkk 15 dages returret Levering 1-3 hverdage Gratis afhentning på klinik

Vægttab hos kat

Indholdsfortegnelse

Overvægt hos katte er ganske normalt og en af de "problematikker", som mange katteejere støder på. Vi mennesker er tilbøjelige til at forbinde mad med belønning og veltilpashed, og derfor glemmer vi, hvor store konsekvenser det faktisk kan have for vores kat, hvis den vejer for meget.

For overvægt kan betyde både forringet livskvalitet og ikke mindst udvikling af en række livsstilssygdomme. Dyrlæge med speciale i almen praksis, Alf Peder Læbro, fortæller her om, hvordan du som katteejer kan hjælpe din kat med at komme af med de ekstra kilo med den rette kost, godt med motion og ikke mindst en ”godbidspolitik”.

Er min kat overvægtig? 

Det er ofte svært for os at se, at ens egen kat er overvægtig. Vægtøgningen sker så langsomt, at man næsten ikke bemærker forandringen. Nogle gange bemærker man pludselig forandringen, når man ser nogle gamle billeder af katten. I langt de fleste tilfælde er det din dyrlæge, der påpeger problemet.

Næste gang du kæler med din kat, så prøv forsigtigt at mærke på din kats rygrad og ribben. I en sund, slank og normal kat kan du mærke kattens knogler uden at presse for hårdt. Hvis du ligefrem tydeligt kan se knoglerne, så kan din kat være for tynd. Hvis du ikke nemt kan mærke rygraden og ribbene, så er din kat overvægtig. Hvis din kat fortsætter med at øge vægten, så er der risiko for udvikling af en lang række sygdomme.

Sørg altid for at kende din kats vægt, og vej katten jævnligt. Så kan du følge med i udviklingen.


Min kat spiser næsten ingenting - hvordan kan den så blive fed?

Det viser sig ofte, at mange overvægtige dyr faktisk ikke spise ret meget. Der skal ikke særlig mange kalorier til for at fastholde overvægten. Hvis din kat er overvægtig, betyder det, at katten på et tidspunkt i dens liv har indtaget flere kalorier, end der har været behov for til kattens basisstofskifte og motion. Ydermere forstærkes overvægten af, at overvægtige katte ofte er svære at motivere til at motionere, da katten jo i forvejen er besværet af den ekstra vægt.

En fed kat, er en sund kat...

De fleste katte kommer ikke til dyrlægen fordi de er overvægtige. De kommer først, når der hos katten er udløst en eller anden følgesygdom til overvægten.

Overvægt øger sandsynligheden for en række lidelser (læs artiklen om overvægt hos kat)

Hvordan kan jeg hjælpe min kat med at tabe sig?

Der er helt basalt kun 2 måder at få din kat til at tabe sig på:

  • Øge kalorieforbruget ved at aktivere katten til mere motion
  • Reducere kalorieindtaget ved at give mindre foder

Overvægtige er sjældent særlige aktive, fordi de er besværet af at bevæge sig rundt med den ekstra vægt.

Du skal være systematisk og dagligt aktivere din kat til at motionere.

Den øgede motionsmængde skal selvfølgelig altid følges op med en kaloriefattig diæt, f. eks. Royal Canin Weight Management Satiety  eller Hills Prescription Diet Feline. Som en tommelfingerregel skal den daglige kaloriemængde reduceres med 1/3-del. Dette medfører i de fleste tilfælde et langsomt og konstant vægttab. Vægtabet til idealvægten skal helst strække sig over 4-5 måneder. Hvis vægttabet sker for hurtigt, så er der tendens til, at katten hurtigt tager på igen.

Lad altid din dyrlægelæge rådgive og hjælpe dig med din kats vægttab. Dyrlægen rådgiver om det korrekte slankefoder og foretager kontrolvejninger for at sikre, at vægtabet forløber, som det skal.

 

Hvordan ved jeg, at min kat taber sig?

Din dyrlæge vil veje din kat og udregne, hvor meget din kat har behov for at tabe sig for at nå idealvægten. Dyrlægen vil ligeledes udregne den daglige fodermængde. Når du kender din kats idealvægt og fodermængden, så er det op til dig at føre planen ud i livet og fastholde målene for både vægttab og fodermængde.

Din dyrlæge vil praktisk talt ”holde dig i hånden” gennem hele forløbet, og tilbyde dig rådgivning og kontrolvejninger gennem hele forløbet.

 

Hvad nu hvis min kat stadig ikke taber sig?

Din dyrlæge har en lang række af effektive slankediæter at vælge i mellem. Der alle i princippet virker på samme måde som humane slankediæter, hvor man får lov til at spise noget nær en normal mængde og få en mæthedsfornemmelse, uden at der har været særlig mange kalorier i måltidet.

Dyrlægen vil hele tiden vurdere fremgangen i din kats vægttab, og hvis fremskridtene udebliver eller ikke er særligt store, så vil der bliver justeret på valg af fodertype og – mængde.

 

Min kat har nået idealvægten, hvad nu?

Når din kat har nået idealvægten, så er det selvfølgelig værd at fejre. Men det skal ikke fejres med et festmåltid. For du er i princippet ikke i mål, snarere ved begyndelsen til et nyt liv med din kat. Ligesom med mennesker, så er sker det ofte, at katten tager på igen hvis man vender tilbage til den tidligere fodertype og mængde.

Dyrlægen vil på dette stadie anbefale at sætte den daglige kaloriemængde lidt op, så vægttabet ikke forsætter. Her er der masser af valgmuligheder i en række typer af ligthfoder. Ofte vil du se, at din kat efter vægtabet er blevet meget mere aktiv og begynder at nyde aktivitet og leg meget mere, hvilket i sig selv gør, at katten forbrænder flere kalorier.

Opretholdelsen af en normal kropsvægt er meget vigtig for at bevare din kats sundhed så længe som muligt. Det er desværre ikke muligt at anbefale et bestemt foder, der vil passe til alle katte. Men hvis du er i tvivl om din kats vægt og fodertype, så skal du spørge din dyrlæge og få råd om begge dele, der nærmest er skræddersyet til din kat.

VetPlanet dyrlægerne anbefaler

Alle de slanke- og lightfoder produkter hos VetPlanet er af meget høj kvalitet og dækker alle behov hos en rask kat, der skal tabe sig eller bibeholde vægten efter en slankekur. Produkterne kan derfor alle anvendes som et fuldfoder.